Blog Image

Orange Delight

DEMO 2008 status januar 09

Nyt DEMO materiale Posted on Mon, February 02, 2009 18:06:43

Januar er gået med at få indspillet bassen, der blev i starten indspillet et par numre der efter nærmere gennemlytning blev kasseret. Den dybe E-streng var alt for fyldig i forhold til de øvrige strenge, dette gav udslag i et noget sært lydbillede, hvor bassen til tider var meget dominerende og til andre tider helt druknede i det øvrige lydbillede. Der blev over et par øveaftner arbejdet meget med at omstille basanlægget til lyden i indspilningerne var OK.

Sidste nummer blev færdiggjort den 1. februar og vi kan nu se frem til at få lagt trommer ind.



DEMO 2008 status december

Nyt DEMO materiale Posted on Sun, December 07, 2008 23:06:22

Så kører det så småt. Der er rigtig godt styr på Tascam’en og vi er nu næsten færdige med indspilningen af de 2 guitarer – onsdag skulle der kunne lægges sidste hånd på rytmen og så er det bas der står for tur.

Største udfordring ligger nok ved trommerne da vi her optager med 8 mikrofoner samtidig. Skal det hele holdes adskildt kræver det megen omhyggelighed med placering af mikrofonerne så disse kun optager den enkelte tromme de er bestemt for.

15.12.2008 guitarerne er nu færdigindspillet og vi er ved at lave lyd på basen. Det er en lidt tungere proces end de 2 guitarer idet basen trænger igennem alle steder, så det til tider kan være svært at bedømme om det vi hører kommer via hovedtelefonerne eller det er noget vi opfanger gennem de vibrationer hele øvelokalet sættes i når basen spiller. Der er prøvet med at tappe signalet via lineudgangen, men her føler vi der mangler meget dynamik. Ved brug af mikrofon får vi denne dynamik, men som sagt er det her sværere at deffinere hvad der kommer direkte fra øvelokalet og det der kommer via Tascam’en.

27.12.2008 Julefrokosterne er overstået og der arbejdes med lidt oprydning i det materiale der ind til videre er indspillet. Der mangler bas på endnu 4 numre og så går turen over til trommerne. 2 numre er så langt i indspilningerne at der kan laves prøver på færdigmix af strengeinstrumenterne.



DEMO 2008 status oktober

Nyt DEMO materiale Posted on Wed, October 08, 2008 21:47:26

Efter ca. 1 måneds arbejde med tascam’en, er der nu lavet 6 råindspillede numre. Det er nu meningen, at der skal arbejdes med lydindstillinger på de enkelte instrumenter. Disse skal så efterfølgende indspilles et efter et til de endelige spor der skal benyttes til at mixe de færdige numre.

Indspilningsrækkefølgen er også på plads og meningen er at vi indspiller guitar, guitar, bas en af gangen så interferens mellem de enkelte instrumenter undgås.

Nå disse er på plads skal trommerne indspilles. Til dette er vi nød til at benytte alle 8 spor der kan indspilles samtidig.

Når alle instrumenter er på plads skal der så laves sang + de 2 gg kor.



DEMO 2008 opstart

Nyt DEMO materiale Posted on Thu, September 18, 2008 19:27:25

OD er i øjeblikket ved at indspille nyt demo materiale. Til dette formål er der fornyligt invisteret i en HD-recorder i form af et 24 kanals Tascam 2488MKII digitalt portastudie.

Der bruges lige p.t. meget tid på at få afprøvet alle de muligheder der ligger i systemet, og det er ikke få, samt at få lavet et råmix der senere skal bruges som ledetråd når instrumenter og sang indspilles en for en.

Slutteligt skal det hele så færdigmixes og forventningerne er store med hensyn til det lydbillede, der ud fra de prøver der indtil nu er lavet, kan frembringes med enheden.



« Previous