Blog Image

Orange Delight

DEMO 2008 status juni/juli 09

Nyt DEMO materiale Posted on Fri, July 03, 2009 18:27:01

Så oprandt dagen endelig da vi kunne sætte punktum for den nye demo CD. Det har været en hård omgang den seneste måneds tid, alle numrene er blevet gennemlyttet utallige gange. Der er blevet finpudset, forkastet, lavet om op til mange gange for nu at stå med et resultat vi alle synes er lige i skabet.

Det har på tråds af de mange år med musik været en utrolig lærerig process, OK det havde da været nemmere og hurtigere at finde et studie med lydteknikere til at indspille de 6 numre der er på skiven, men det havde vi ikke lært ret meget af. Nu står vi med så meget ny viden omkring det at indspille musik, at vi næste gang kan gøre det hurtigere og bedre endnu.

Nu er der kun tilbage at få fremstillet en del eksemplarer, hvor CD og pressemateriale er samlet i et cover, der så kan sendes med ud når vi søger til forskellige arrangementer.



DEMO 2008 status maj 09

Nyt DEMO materiale Posted on Mon, May 25, 2009 20:32:19

De sidste par måneder er dels gået med en restferieafvikling hos de enkelte bandmedlemmer dels med at mixe materialet til den nye DEMO CD.

Skal vi selv sige det, så er det blevet rigtigt godt. Den sidste afpudsning er i øjeblikket igang og der meldes ind fra samtlige bandmedlemmer med hensyn til hvordan den enkelte mener det skal lyde. Der har været diskuteret kraftigt undervejs, men det er vel også det der skal til for at opnå de gode resultater som alle i sidste ende kan være stolte af, og vi er ved at nærme os punktet for afslutningen af projektet, som vi alle er tilfredse med.



DEMO 2008 status marts 09

Nyt DEMO materiale Posted on Tue, March 03, 2009 20:21:51

02.03.2009 : De første korstemmer er nu lagt på og skal vi selv bedømme, lyder det slet ikke ringe.

11.03.2009 : Anita har lagt korstemmer på, ikke dårligt når vi selv skal sige det. Et par numre måtte hun efter et par gange, da hun ikke selv var rigtigt tilfreds med de første indspilninger.

18.03.2009 : Så er de sidste indspilninger i hus. Alle instrumenter, alle sang og korstemmer er på plads. Det helt store arbejde ligger nu i at lave lyd – lydeffekter og få alt mixet i rette forhold.



DEMO 2008 status februar 09

Nyt DEMO materiale Posted on Fri, February 13, 2009 06:20:01

11.02.2009 : Så kom vi så langt, trommerne er netop færdiggjort. Der var enkelte småproblemer med at få mokrofoner placeret på en sådan måde at de enkelte trommer/bækkener ikke havde for meget overlytning på de andre enheders mikrofoner. Der er blevet fundet et fornuftigt kompromi, men helt at undgå overlytning har ikke været muligt.

Næste step er nu at få sang og kor lagt ind.

18.02.2009 : Så er de første numre forsynet med ‘lead vocal’. Der blev prøvet med et par forskellige mikrofoner inden vi var tilfredse med klarheden. Valget fald på en AKG der har lidt mere klarhed end de Beyer dynamics vi normalt benytter til sang. Der skal endnu laves 4 numre, hvorefter vi er klar til at arbejde med korstemmerne. Vi har undervejs også fundet et par steder, hvor vi mener der mangler nogle guitarrifs, som vi så også skal have lavet. Processen med indspilningerne virker noget langsomt, men tager man i betragtning at alt laves på de normale øveaftener, er der kun brugt alt ialt ca. 50 timer på de indspilninger der indtil nu er lavet. Taget i betragtning at det drejer sig om 6 numre, hvoraf et er et dobbeltnummer, er det hele forløbet forholdsvis hurtigt.

Der er dog endnu meget arbejde tilbage med at lave den endelige lyd og så mixe det hele.

26.02.2009 : Så er der ‘Lead Vocal’ på alle numrene og der er lavet de første råmixede udgaver af 3 numre. Taget i betragtning at der ikke er lavet endelig lyd på disse er der et meget klart og tydeligt lydbillede der fremstår, så det kan kun blive endnu bedre når lyden og panoreringen af de enkelte instrumenter og stemmer bliver færdiggjort.



DEMO 2008 status januar 09

Nyt DEMO materiale Posted on Mon, February 02, 2009 18:06:43

Januar er gået med at få indspillet bassen, der blev i starten indspillet et par numre der efter nærmere gennemlytning blev kasseret. Den dybe E-streng var alt for fyldig i forhold til de øvrige strenge, dette gav udslag i et noget sært lydbillede, hvor bassen til tider var meget dominerende og til andre tider helt druknede i det øvrige lydbillede. Der blev over et par øveaftner arbejdet meget med at omstille basanlægget til lyden i indspilningerne var OK.

Sidste nummer blev færdiggjort den 1. februar og vi kan nu se frem til at få lagt trommer ind.



DEMO 2008 status december

Nyt DEMO materiale Posted on Sun, December 07, 2008 23:06:22

Så kører det så småt. Der er rigtig godt styr på Tascam’en og vi er nu næsten færdige med indspilningen af de 2 guitarer – onsdag skulle der kunne lægges sidste hånd på rytmen og så er det bas der står for tur.

Største udfordring ligger nok ved trommerne da vi her optager med 8 mikrofoner samtidig. Skal det hele holdes adskildt kræver det megen omhyggelighed med placering af mikrofonerne så disse kun optager den enkelte tromme de er bestemt for.

15.12.2008 guitarerne er nu færdigindspillet og vi er ved at lave lyd på basen. Det er en lidt tungere proces end de 2 guitarer idet basen trænger igennem alle steder, så det til tider kan være svært at bedømme om det vi hører kommer via hovedtelefonerne eller det er noget vi opfanger gennem de vibrationer hele øvelokalet sættes i når basen spiller. Der er prøvet med at tappe signalet via lineudgangen, men her føler vi der mangler meget dynamik. Ved brug af mikrofon får vi denne dynamik, men som sagt er det her sværere at deffinere hvad der kommer direkte fra øvelokalet og det der kommer via Tascam’en.

27.12.2008 Julefrokosterne er overstået og der arbejdes med lidt oprydning i det materiale der ind til videre er indspillet. Der mangler bas på endnu 4 numre og så går turen over til trommerne. 2 numre er så langt i indspilningerne at der kan laves prøver på færdigmix af strengeinstrumenterne.



DEMO 2008 status oktober

Nyt DEMO materiale Posted on Wed, October 08, 2008 21:47:26

Efter ca. 1 måneds arbejde med tascam’en, er der nu lavet 6 råindspillede numre. Det er nu meningen, at der skal arbejdes med lydindstillinger på de enkelte instrumenter. Disse skal så efterfølgende indspilles et efter et til de endelige spor der skal benyttes til at mixe de færdige numre.

Indspilningsrækkefølgen er også på plads og meningen er at vi indspiller guitar, guitar, bas en af gangen så interferens mellem de enkelte instrumenter undgås.

Nå disse er på plads skal trommerne indspilles. Til dette er vi nød til at benytte alle 8 spor der kan indspilles samtidig.

Når alle instrumenter er på plads skal der så laves sang + de 2 gg kor.



DEMO 2008 opstart

Nyt DEMO materiale Posted on Thu, September 18, 2008 19:27:25

OD er i øjeblikket ved at indspille nyt demo materiale. Til dette formål er der fornyligt invisteret i en HD-recorder i form af et 24 kanals Tascam 2488MKII digitalt portastudie.

Der bruges lige p.t. meget tid på at få afprøvet alle de muligheder der ligger i systemet, og det er ikke få, samt at få lavet et råmix der senere skal bruges som ledetråd når instrumenter og sang indspilles en for en.

Slutteligt skal det hele så færdigmixes og forventningerne er store med hensyn til det lydbillede, der ud fra de prøver der indtil nu er lavet, kan frembringes med enheden.