Så kører det så småt. Der er rigtig godt styr på Tascam’en og vi er nu næsten færdige med indspilningen af de 2 guitarer – onsdag skulle der kunne lægges sidste hånd på rytmen og så er det bas der står for tur.

Største udfordring ligger nok ved trommerne da vi her optager med 8 mikrofoner samtidig. Skal det hele holdes adskildt kræver det megen omhyggelighed med placering af mikrofonerne så disse kun optager den enkelte tromme de er bestemt for.

15.12.2008 guitarerne er nu færdigindspillet og vi er ved at lave lyd på basen. Det er en lidt tungere proces end de 2 guitarer idet basen trænger igennem alle steder, så det til tider kan være svært at bedømme om det vi hører kommer via hovedtelefonerne eller det er noget vi opfanger gennem de vibrationer hele øvelokalet sættes i når basen spiller. Der er prøvet med at tappe signalet via lineudgangen, men her føler vi der mangler meget dynamik. Ved brug af mikrofon får vi denne dynamik, men som sagt er det her sværere at deffinere hvad der kommer direkte fra øvelokalet og det der kommer via Tascam’en.

27.12.2008 Julefrokosterne er overstået og der arbejdes med lidt oprydning i det materiale der ind til videre er indspillet. Der mangler bas på endnu 4 numre og så går turen over til trommerne. 2 numre er så langt i indspilningerne at der kan laves prøver på færdigmix af strengeinstrumenterne.